Hjælpende hænder søges til Grundlovsdag

Kan du undvære 1½ time på Grundlovsdag den 5. juni 2013
et sted mellem kl. 14:00 – 21:00

MSE er vært for et af de største Grundlovsstævner på Sjælland!! Det er dejligt at have så mange gæster, men det kan vi kun gøre med hjælp fra bl.a. skolens bagland, elever og forældre.  – igen i år søger vi hjælpende hænder, så hvis du har lyst til at give 1½ time d. 5. juni, ved at stå i burgerbod, kaffesalg, frugtbod eller andet, evt. sammen med din søn/datter.

Send mail til gg@mse.dk

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Ledige pladser: 2 piger til 9. klasse i 13/14

Til det kommende skoleår i 13/14 har vi fået 2 ledige pladser for piger i 9. klasse. Er du interesseret, så kontakt skolens kontor på telefon: 46 49 60 96 for at aftale et besøg og rundvisning.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Forældrene gav is

Midt i skolerengøringen ringede det fra en bil i skolegården. En isbil! Forældrene havde samlet ind til omgang is – og det vagte naturligvis stor overraskelse, glæde og jubel hos alle.

Tak søde forældre!

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Lockout på MSE

På trods af lockout og et stort savn af lærerflokken skal hverdagen på MSE fungere, og der sker mange forskellige ting på skolen. Der har været samfundsfagsforløb, udeaktiviteter og i dag har vi startet Bazar op, hvor elever underviser elever.

Derudover har nogle af eleverne på eget initiativ lavet et læserbrev om deres oplevelse af konflikten. Dette førte til, at de blev interviewet til Radio 24/7 her til morgen. Hør det her.

Hvis du vil se læserbrevet så klik her.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Gallabilleder

Husk at se de flotte billeder fra gallaweekenden. Billederne er taget af vores tidligere elev Oliver Rosendahl.

20130326-085032.jpg

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

MSE i Verdenskulturhuset

MSE-elever var med til at optræde med
stomp, stagefight og rap i Verdenskulturhuset i søndags d.3.feb.

Vores indslag var en del af en større teaterforestilling sammen med sikher, muslimer, budhister, kristne, kirkeministeren Manu Sareen og Københavns integrations-borgmester Anna Mee Allerslev.

Se optagelsen fra forestillingen her

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Teaterholdet til Rockgudstjeneste

Hele skolen var torsdag den 31. januar til Rockgudstjeneste i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Teaterholdet have en særlig opgave, de skulle lave et optrin til aftenens tema. Læs mere og se billeder i Dagbladet.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer slået fra

Ledig pigeplads på MSE

Vi har fået  en ledig pigeplads i indeværende skoleår. Er du og dine forældre interesseret så tag kontakt til skolen

Udgivet den af cj | Kommentarer slået fra

 

Det er blevet billigere at gå på efterskole

Overvejer I et efterskoleophold til jeres dreng eller pige?

Se nedenstående artikel fra Efterskoleforeningen, der handler om, at det ikke koster så meget som tidligere:

Støtten til efterskoleophold forhøjet
Alle danske elever får et tilskud fra staten til deres efterskoleophold. Størrelsen af tilskuddet afhænger af forældrenes indtægt to år forud for efterskoleopholdet. Fra 2012 er støtten forhøjet i forhold til tidligere for at gøre det økonomisk overkommeligt for alle familier at sende et barn på efterskole.

Individuel supplerende støtte
For familier, hvis økonomiske situation er blevet væsentligt forandret i forhold til situationen to år tidligere på grund af fx arbejdsløshed, sygdom, eller hvis samboende flytter fra hinanden under efterskoleopholdet, er der mulighed for at få en individuel forhøjelse af elevstøtten og dermed nedsættelse af skolepengene.

Alle efterskoler har fået et beløb – såkaldt individuel supplerende elevstøtte – til rådighed til nedsættelse af skolepengene for enkelte af skolens elever. Forklar den efterskole, I søger, om jeres situation, og hør om de har mulighed for at give jer nedslag i betalingen.

Alle efterskoler har desuden mulighed for i særlige tilfælde af skolens egne midler at give en individuel nedsættelse i skolepengene. Forklar den efterskole, I søger, om jeres situation, og hør om de har mulighed for at give jer nedslag i betalingen.

Stipendier
Efterskoleforeningen administrerer en tilskudsordning til efterskoleophold for ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge samt økonomisk trængte grønlandske unge. Stipendierne kan søges af de unge og forældrene via UU-vejlederen.

Læs mere om stipendieordningen

Udgivet den af cj | Kommentarer slået fra