Værdigrundlag

Midtsjællands Efterskole er en skole med et kristent værdigrundlag. Den er startet af KFUM & KFUK’ere og FDF’ere, der gerne ville lave en efterskole med en folkekirkelig baggrund. Vi står for en åben, lys og imødekommende kristendom, der har plads til alle.

Det er Midtsjællands Efterskoles formål, at drive efterskole på den evangelisk-lutherske folkekirkes grund. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser -  forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

Du behøver ikke have en bestemt tro eller holdning  for at gå på MSE.  Vi forventer dog, at du respekterer skolens holdning og tager del i det, vi laver sammen.

Sådan ses det mest i det daglige:

  • hver morgen er der morgensang/andagt.

  • ved måltiderne synger vi et bordvers.

  • vi laver af og til gudstjeneste sammen eller tager i kirke.

  • der er kristendomsundervisning i 2 timer om ugen

Der er lukket for kommentarer.